Issehoved
En pragtfuld udsigt som næsten alle besøgende på Samsø kender. Issehoved er et sted for hele familien, ligemeget om der skal bades, traves, trilles æg, rutches ned af bakker, fiskes, kigges på fugle, studeres planter, frisk luft i hovedet, ... Ud i baggrunden anes Hjelm til højre i horisonten og spidsen sydøstspidsen af Djursland til venstre (Ebeltoft ligger der, men det er svært at se uden kikkert). Fuglemæssigt et af de bedste steder på Samsø på alle årstider. Under forårstrækket er Issehoved uden sammenligning det bedste sted på Samsø og et af de bedste steder i hele Århus Amt. Om efteråret kan der ofte også ses mange trækkende fugle. Året rundt raster der mange fugle på vandet omkring spidsen (ederfugle, sortænder, fløjlsænder, skarver) ligesom der efter årstiden altid er store muligheder for mere specielle arter. Det er ofte ved Issehoved, at vi ser sjældne arter. |
Bakkerne på Issehoved set fra spidsen
Bakkerne ved Issehoved set fra Samsøs nordspids. Faktisk direkte ind mod det sted, hvor det første Issehoved-billede er taget fra. Strandoverdrevet er gammel havbund, skrænterne er såkaldte littorinahavskrænter. |
Issehoved, østkysten
Issehoved. I dette område finder vi ofte snespurve, rørspurve, bjergirisker, bjerglærker m.m. der raster i vinterhalvåret. Vi kan finde forskellige småfugle i området hele året, og det er altid spændende at se, hvad der er. I vandkanten kommer der ofte nogle forbitrækkende vadefugle ind og raster en kort periode, før de flyver videre. |
Vesborg Fyr
Vesborg Fyr på Samsøs sydvestlige hjørne. Fyret, der er 19 m højt, ligger på et voldsted fra Middelalderen. Borgbakken er 19 m høj. Efterårets ultimative træksted. |
| På billedet ses Lilleøre fra luften. Du kigger mod nordvest på billedet. I baggrunden ses Øster Hede, der strækker sig langs Trekanten op mod Mårup Skov og Nordsamsøs bakker. Den inddæmmede bugt midt i billedet, Lillehavet, ligger på den modsatte side af Samsø Naturskole. Naturskolen ligger ved starten af dæmningen til Langør. Bugten er en miniudgave af et vadehav, med eget tidevand og en flora og fauna, som er typisk for et vadehav. Naturskolen er det første hus i venstre side af billedet. Tredje bygning på billedet, er Langør Kirke (egentlig et kapel). |
Lidt vinterstemning. Billedet er taget fra nordenden af fjorden, lige ved Langør Kirke. I Baggrunden ses først Hesselholm, dernæst Hundsholm til venstre for, med Hjortholms pukler bagved. |
I vinterhalvåret ses Knopsvane, Gråand, Mørkbuget knortegås samt en del vadefugle. Rundt om Lillehavet yngler Engpiber og ude på Lilleøres strandoverdrev i baggrunden, Sanglærke |
|
Meget tit er der ved lavvande vadeflader fremme her. Når det er tilfældet, er der næsten altid mange fugle, især vadefugle, fx Stor præstekrave, Rødben , Lille kobbersneppe og Stor regnspove samt fiskehejre, terner og måger. De ses især i området herfra og nordpå op til Kanhave. Er der vand nok til det, kan her også være en del svømmeænder, fx Gravand, Gråand og Pibeand. |
Barnekold er en af de rigtig gode lokaliteter hele året. Ved lavvande ses vadefugle på mudderfladerne, mens de ved højvande står enten inde i græsset eller ude på de små stenrev og venter. Ved hårde vinde fra sydlige retninger er der læ ved Barnekold og derfor ofte en ekstra koncentration af fugle. Ved vindstuvning i Kattegat og dermed ekstraordinært højvande, står det meste af Barnekold under vand. Vandområdet rundt om er jagtfrit hele året, hvilket giver ekstra mange fugle, når jagten er gået ind. |
Bolbro Sand, bugten NV for P-pladsen ved Besser Rev. I bugten ses ofte mørkbugede knortegæs, gråænder og pibeænder, vadefugle - især hjejler, ryler og rødben, samt terner og måger. |
Se tekst til de foregående billeder. I baggrunden anes flere af holmene i Stavns Fjord. Den sydøstlige del af Stavns Fjord, som ses på billedet hedder Østerfjord. |
Kragemosen er Samsøs nordligste mose og samtidig en af de største og fuglemæssigt bedste. Pga. beliggenheden lige neden for nordspidsen af Samsø, dumper der tit spændende fugle ind her. Mosen er den eneste kendte yngleplads på Samsø for skægmejser. Hertil kommer at der yngler rørhøg (1-2 par), gråstrubet lappedykker (2-3 par), lille lappedykker (2-3 par), Grågås (6-8 par), vandrikser, masser af rørsangere, rørspurve m.m. En pudsig detalje er, at de voksne gråstrubede lappedykkere på skift flyver ud på havet og søger føde, når de selv skal have noget at spise. Hele året kan der findes spændende fugle i området, både i mosen, på engen vest for og på havet øst for. Samtidig ser vi regelmæssigt forskellige fuglearter, der kommer flyvende ind over, fx blå kærhøg eller spurvehøge på jagt. |
Kig mod sydvest ind over Kragemosens rørskov, set fra strandvolden øst for mosen. Indtil fredningen i 1980, blev Kragemosen hvert forår tømt for vand gennem en rørledning, så kreaturerne kunne græsse i området. |
Bag de blomstrende vilde kørvler er der et gravet tudsehul. Hele området bliver kreaturgræsset. Især i maj måned et området her lige vest for Kragemosen et godt sted at se rastende småfugle. Stenpikker, Bynkefugl og Nordlig gul vipstjert, kan optræde i ret store mængder. Området er også typisk ynglelokalitet for Rødrygget tornskade. Herfra ses Kragemosens ynglende rørhøge rigtig godt, når de fouragerer over rørskoven. I baggrunden ses Mosletgård. |
Stedet er godt hele året og vi ser ofte spændende ting her. Dog må især april-juni med de mange fuglestemmer fremhæves. Her kan virkelig være vidunderligt. |
Lushavn, bugten midt på Samsøs sydkyst. Der er en sti langs Samsøs sydkyst fra Vesborg Fyr til Lushage. Hvor Vester Kanal passeres og Brattingsborg Skov begynder, har vi bugten Lushavn. Fra stien langs kysten har man et fint kig mod nord op over Btattingsborgs marker. Her er der om efteråret gode muligheder for at se trækkende og rastende rovfugle, samt viber og hjejler. På en del af ruten fra Vesborg mod skoven er landskabet kreaturgræsset overdrev med spredte buske af tjørn og slåen, hvilket er gode ynglebiotoper for fx Tornsanger, Gærdesanger, Gulspurv og Rødrygget tornskade. |
Ørneåsen ligger i den vestlige del af Nordby Bakker, øst for Vandstedet. Nordby Bakker er et rigtigt istidslandskab, udformet af den sidste istids gletschere for ca. 18.000 år siden. Morænebakker og smeltevandsdale veksler i en smuk mosaik. På varme og solrige forårsdage med god opvind/termik er her mulighed for at se musvåger og hvepsevåger skrue sig op over bakkerne for senere at fortsætte ud over havet. Om sommeren ses dagligt Kragemosens rørhøge fouragerer over bakkelandets overdrev. |
Her ved vejkrydset, hvor Lystoftevej fortsætter mod vest til Vandstedet og mod nord til Brønkæret, er en meget fin lokalitet for sommerfuglen Sortåret hvidvinge i juni måned. |