Albuen, Besser Rev d. 26. juli 2006 (Foto Mogens Wedel-Heinen)

Steder at se på fugle

Nedenfor beskrives en del af de steder, hvor vi godt kan lide at se på fugle. Samtidig kan du også læse lidt om, hvad du kan se.

September kan vi anbefale:

Besser Rev

Vesborg

Barnekold

Issehoved


Lushage

Kragemosen





Vi retter beskrivelserne af stederne så de passer til årstiden. Fx vil der om efteråret ikke stå noget om forårstrækket på Issehoved. Står du og har brug for oplysninger om en anden årstid, så skriv til os. Vi vil gerne hjælpe.

God tur!

Vesborg Fyr

 



SAMSØS ULTIMATIVE EFTERÅRSTRÆKSTED
Vesborg Fyr er det sikre sted at tage hen om efteråret. Kombinationen af fuglenes trækdrift i sydlige og vestlige retninger og trang til at flyve over land så længe det passer nogenlunde med retningerne, gør at der meget tit kommer trækkende fugle forbi ved Vesborg Fyr, som ligger i det sydvestlige hjørne af Samsø.

Følg vejskiltet i Kolby til "Vesborg Fyr". Parker på P-pladsen.

Observationssteder:
!. Græsklædt område lige oven for P-pladsen, her er der et fint udsyn mod nord og nordøst.
2. Områderne omkring selve fyret, dog kun åbent for offentligheden kl. 11:00 - kl. 18:00.
3. Gå fra P-pladsen ad gangsti på venstre hånd ned til stranden, følg stien mod øst langs stranden mod Brattingsborg Skov. Efter 5-600m er der meget fint udsyn mod nord over det flade og småbakkede landskab.
4. Gå ad landevejen ca. 200 m tilbage (mod nord). Gå til højre ad lille markvej ca. 100 m, følg stien til højre rundt om lille elleskov. Mulighed for rastende og trækkende småfugle. Stien fortsætter til stranden.

Allerede sidst i juli begynder der et sivetræk af forskellige småfuglearter som svaler og sangere og det forsætter helt til november måned, hvor de sidste svaner, ænder og drosler kommer forbi.

TEMPERATURFALD
Hver gang der kommer et lidt mere markant temperaturfald i Mellemsverige, kan dette ses på fuglearterne. Det er altid godt at holde øje med markante dyk i nattemperaturen. Falder nattemperaturen pludselig med 5-10 grader, efter en længere periode med lunt vejr, er der altid en række fuglearter der får travlt med at søge mod vinterkvartererne. Vi kan give et lille tip til temperaturgrænser der ofte er spændende at følge:

Det første dyk er når nattemperaturen når under 10 grader. Dette kommer som ofte i august. Det er især godt, hvis der i en lang periode har været over fx 15 grader om natten - som i 2002. Det udløser træk af gule vipstjerter, skovpibere, torn- og havesanger, gulbuge, bynkefugle, stenpikkere, rødstjerter og fluesnappere. De gamle hvepsevåger kan også pludselig få travlt med at komme afsted, mens ungfuglene som regel lige venter lidt.

Næste mindre magisk grænse, som egentlig er temmelig afhængig af en forudgående lun periode, er markant fald i nattemperaturen til under 5 grader. Det kommer som regel i løbet af september måned, men de senere år har vi oplevet at det er sket meget sent. Dette udløser prompte en del træk af stort set alle de arter fugle der normalt trækker gennem landet i september måned.

Den absolut mest spændende og magiske grænse, er når den første nattefrost kommer. Bare meget let frost på udsatte steder er nok. Når man færdes ude morgenen ovenpå denne første kolde nat, fornemmer man virkelig, at der er gået panik i fuglene. Det kan myldre med rastende småfugle fra nattrækket, ligesom det om morgenen "vælter" afsted med en masse forskellige arter. Især er det bogfinker og kvækerfinker, der sammen med engpibere udgør hovedmassen. Samtidig udløser det ofte et stort duetræk. Fx blev der for et par år siden set over 10.000 ringduer på én morgen ved Vesborg Fyr. Efterhånden som småfugle- og ringduetrækket ebber ud denne dag, begynder der at komme trækkende rovfugle - især musvåger.

VINDRETNINGER VED VESBORG FYR
Alle vindretningerne SV-S-SØ-Ø-NØ er gode ved Vesborg Fyr. Bedst er SV og SØ, som begge samler trækket ved enten vestkysten eller sydkysten ved fyret. En vind fra ren S kan også være udmærket, men trækket kommer meget spredt.

NØ er altid spændende - ikke mindst fordi den ofte starter op i forbindelse med temperaturfald og samtidig giver god sigtbarhed.

SIGTBARHED
En væsentlig forudsætning for at iattage trækkende rov- og småfugle over Samsø, er at de kan se Samsø på lang afstand. I tåget diset vejr får de ofte slet ikke øje på Samsø og flyver derfor direkte forbi. Især rovfugletrækket kan helt udeblive, hvis ikke sigtbarheden er i orden. Ofte er svag vind og dårlig sigtbarhed en dødsejler, med mindre der dagen før er kommet fugle til øen. Disse vil nemlig ofte også kunne ses dagen efter, så man tager ikke forgæves til Vesborg Fyr (det gør man aldrig).

DER ER ALTID UNDTAGELSER
Fx kan der med en frisk sydøstenvind, dårlig sigt og bygevejr pludselig komme store mængder småfugle, ligesom svaner, gås, ænder og vadefugle har det med at foretrække sådant et vejr.

Issehoved



SAMSØS ULTIMATIVE FORÅRSTRÆKSTED
Issehoved er Samsøs nordspids og absolut altid et besøg værd. Stedet byder på meget smuk natur og en helt unik udsigt. Man kan stå og overskue hele Århusbugten, Helgenæs og lige skimte Ebeltoft havn. Alene ud for Djursland ligger den lille ø Hjelm. Kigger man længere mod syd langs østsiden af Samsø, kan man se Stavns Fjord og øerne ud for.

De græsklædte bakker, der går ned til det flade forland ud mod selve spidsen, er altid spændende at gå igennem. I området, hvor den egentlige strand begynder, er der på alle tider af året ofte nogle spændende fugle - især vadefugl som fx Sandløber, Alm Ryle, Stor Præstekrave og Strandhjejle samt rastende småfugle: Tornirisk, Stenpikker, Engpiber, Bjergirisk og Snespurv. 


FUGLETRÆK:
Om foråret er der især godt fra solopgang og nogle timer frem. Når morgenen går over til dag, spredes fuglene mere for at finde føde og er sværere at finde. Til gengæld kan der så komme træk af svævetrækkende rovfugle samt svaler.

Et godt sted at stå, er på bakken op til højre (NØ) for den nordligste P-plads (P5), lige på den anden af krattet. Her kan man stort set altid finde læ.

Fugletrækket kommer som tommelfingerregel generelt på den modsatte side af hvor det blæser. Er der MODVIND eller KRAFTIG VIND , går trækket af småfugle tit langs kanten af bakkerne langs vandet.

Er der SVAG VIND, bør man stå lige ovenfor kystskrænten mod nord (Helgenæs), hvor de sidste træer er. Følg hulvejen, der starter ved P-pladsen ud mod spidsen. Efter cirka 100 meter går man langs en lille egeskov. Følg kanten af denne op til venstre langs bevoksningen (forresten ofte ét af de bedste steder til rastende småfugle om morgenen, især hvis der er lidt sol). Ude ved skrænten gås lidt til højre, så der er frit udsyn ind over træerne. Der er mange småfugle der mellemlander kort tid i træerne, så de skal ofte kigges igennem.

Det er vigtigt at have udsyn over havet. Specielt forår og efterår kommer der en del andefugle trækkende forbi. Der er set trækkende kongeedderfugl sammen med edderfugle et par gange i første halvdel af april og trækkende sorthovedet måge i midten af april.

Om efteråret bør man kigge over havet, da fugletrækket kommer nordfra, ligesom der da også ses havfugle. Fx kan der regelmæssigt ses suler og almindelig kjove der holder til i området i september - november. 

I eftersommeren og om efteråret vil der på forstranden ofte raste vadefugl som fx Sandløber, Islandsk ryle og Strandhjejle. Endvidere ses som sagt rastende småfugle som Stenpikker, Sanglærke, Rørspurv og om vinteren Skærpiber, Bjergirisk, Snespurv og Bjerglærke.
En god observationspost er lige bag de yderste roser og hjelme.
Se fotos efter teksten.

På Issehoved er der altid en chance for at se noget spændende, for der kan også komme rovfugle og småfugle trækkende fra og til Helgenæs/Djursland, selv i forholdsvis kraftig vind. Både østlige vinde og skift til vest-nordvest efter en periode med sydlige eller østlige vinde kan i forbindelse med selve skiftet udløse et pænt rovfugletræk mellem Samsø og Djursland. Issehoved har iøvrigt den pudsighed, at nogle fuglearter foretrækker at trække op mod vinden, og derfor kan finde på at trække nordpå fra Issehoved om efteråret!

På havområdet ud ligger der ofte mange havdykænder. Hovedparten er edderfugle. De ses som en stor flok hvide prikker der ligger på havet. For at finde det rigtige antal, skal man tælle de hvide prikker og så gange med 2 - 2,5, da de brune hunner og mørke ungfugle ikke ses på samme måde. Det bedste er selvfølgelig at benytte en kraftigere kikkert, så man også kan se de mørke fugle. I yderkanten af edderfuglene, længere ude begynder sortandeflokkene. Som regel er der færre end edderfuglene, men enkelte gange kan der meget langt ude, i retning syd for Hjelm, ses flokke på adskillige tusinde. Jævnt spredt, gerne lidt for sig selv, ses regelmæssigt fløjlsænder og i vinterhalvåret også enkelte havlitter. Helt tæt på især nordkysten (den venstre side ) ud mod spidsen ligger det meste af året toppede skallesluger. Gråstrubede lappedykker ses gerne langs østsiden et stykke ude.

Om sommeren er der kun et mindre antal ænder på vandet. Resten er enten ved ynglepladserne eller i fældeområderne for at skifte svingfjerene.



Barnekold



Barnekold ligger i det sydvestlige hjørne af Stavns Fjord, nordvest for Besser by.

I Besser drejes til venstre fra Besser Hovedgade ad Smedegade. Drej igen til venstre ad Filipsdal (grusvej). Efter ca. 1 km parkeres i vejkanten lige før det første hus på højre hånd. Følg markvejen til venstre ca. 200 m - så til højre til dæmningen efter en lille granplantage.

Fra dæmningen ved Barnekold har man et fantastisk kig ud over hele det sydvestlige hjørne af Stavns Fjord. Her præsenteres man for et lille hjørne af et fugleområde der har anbragt Samsø på kortene over områder med international betydning for fuglene. Der er en informationstavle på stedet.

Her er der altid en mange ande- og vadefugle. De sidste par år har der også holdt en vandrefalk til om vinteren.

Om foråret og sommeren er der et fantastisk liv både på strandengen og ude på sandfladerne. Engpibere og sanglærker synger om kap, mens viber, rødben og strandskader yder deres bidrag til fuglekoret.

Af andefugle er det især svømmeænderne og de domineres af arterne gravand, pibeand, gråand og krikand. Hertil nogle spidsænder, især i marts og først i april. Sjældnere ses her skeand og enkelte gange knarand og atlingand.

Vadefugle er bl.a. de ynglende strandskader, viber og rødben. Af trækkende fugle kan der være pæne flokke af strandskade, stor præstekrave, hjejle, almindelig ryle, rødben og lille kobbersneppe. Disse krydres med stor regnspover, hvidklire, sortklire, svaleklire, dværgryle og islandsk ryle.

Kragemosen



Kragemosen ligger lige for foden af Issehoved-bakkerne. Den ligger på den østlige side helt ud til stranden.

Kragemosen er en strandmose, som er afskåret fra havet dels af strandvolde, dels af et havdige.
Tidligere blev Kragemosen afvandet hvert forår, idet vandet blev lukket ud gennem et rør i havdiget, så arealet kunne bruges til kreaturgræsning.
Ved fredningen i 1980 blev afvandingen stoppet og mosen er nu en rørskovsmose.

Det er bedst at se på fugle fra havdiget langs østsiden af mosen.
Parker på den store p-plads (P3 i flg. Kort over Nordby Bakker).
Gå ad markvejen mod NØ, forbi Mosletgård. Næsten ude ved stranden går man til højre ad stien og efter ca. 100 m er man fri af birketræerne og har nu et fint udsyn over mosen.
Gå evt. endnu et par hundrede meter mod syd - her er det muligt at se et af mosens frie vandarealer, hvor man forår/sommer kan iagttage fx grågås, gråstrubet lappedykker og taffeland.
Man kan også komme om til østsiden af mosen ved at parkere på P2, og derfra gå ad markvejen til stranden.

Fuglemæssigt er det altid meget spændende at besøge Kragemosen, især om foråret. Det er meget tit nogle af de trækkende fugle raster her kortere eller længere tid, før det begiver sig videre på turen nordpå.
Nogle af Kragemosens almindelige fugle er rørsanger og rørspurv.
Er man tålmodig, kan man være heldig at se skægmejserne flyve hurtigt over rørskoven. For det meste forsvinder de straks ned i rørene igen, men af og til kravler de op og sætter sig i toppen af tagrørene - gerne når det er solskinsvejr og i de første par timer efter solopgang.
Om efteråret kan man se skægmejserne fouragere i tagrørenes frøstande. Skægmejsen er en standfugl.

Ynglefugle (skønnet de senere år)
Knopsvane 0-1 par, gråstrubet lappedykker 2-3 par, vandrikse 2-3 par, grågås 8 - 10 par, gråand 1-5 par, krikand sandsynligvis 1-2 par, rørhøg 1-2 par, tårnfalk 0-1 par, blishøne 3-6 par, grønbenet rørhøne 2-5 par, stor præstekrave 0-1 par på stranden, vibe 1 - 2 par, sanglærke 2-4 par, engpiber 5 par, hvid vipstjert 2 par, gærdesmutte 2-4 par, jernspurv 1-3 par, gransanger 2 - 3 par, munk 1 -2 par, rødhals 1-3 par, solsort 1-3 par, rørsanger 10 - 15 par, musvit 1-2 par, blåmejse 1-2 par, skægmejse 3 - 5 par, rødrygget tornskade 1 par, gråkrage 1-2 par, husskade 0-1 par, bogfinke 2-4 par, grønirisk 1-2 par, stillits 1 par, tornirisk 1-3 par, stær 1-2 par, rørspurv 10- 12 par, gulspurv 1-2 par.

Tranemosen

 



Tranemosen ligger 1,5 km vest for Pillemark på vejen mod Vesterløkker.

Fra vejen er der et meget fint udsyn over det meste af mosen. Så længe mosen er isfri, kan man se forskellige fugle.

Rastende fugle:
Der ligger især forår og efterår adskillige ænder fordelt på 3-4 arter, gråand, taffeland, troldand og hvinand. I april - juni ser man også gråstrubede lappedykkere.

Læg i april -juni mærke til :
Gråstrubet lappedykker. Har man kikkert med, ses dens hvide kinder der gradvist bliver grå i en flydende overgang til den rent grå strube. Deraf navnet. Issen og nakke er sort ligesom ryggen. Halsen har en flot rødbrun farve (blev derfor tidligere også kaldet rødhalset lappedykker). Og se næbbet. Det er mørkt med en herlig klar gul næbrod. Ungerne vokser hurtigt og er snart svære at kende fra de gamle. De har dog hvidt hoved med nogle tynde vandrette striber, nærmest som små zebraer.

Troldænder og taffelænder får ællinger en del senere end gråænderne. Det skyldes at ællingernes føde (diverse smådyr) først findes i rigelige mængder hen ad sommeren.

Der også næsten altid måger på vandfladen. Tit ser man dem ligge og vaske sig. De benytter sig af muligheden for at få renset fjerene. At de samtidig kan de få skyllet saltet ud af fjerene er bare en ekstra bonus.

Rørhøgene ses også. Selv om de har rede i mosen, kan der gå længe mellem de viser sig. De tilbringer tiden med at finde mad til deres 1-5 unger. Hunnen er den største, hvilket er det normale for rovfugle. Hun er helt mørkebrun, undtagen på issen og nogen gange på øverst og forrest på det inderste af vingerne hvor hun er cremefarvet. Ungerne ligner hunnen, men er mere sortbrune og har lys orangebrun isse. Hannen er trefarvet med brun krop, sorte vingespidser, blygrå svingfjer og hale og brun ryg.

Sjældne gæster på stedet:
Hvis der i maj er varme og sydøstenvind, kan der dukke dværgmåger op. De er noget mindre end hættemågerne og ligner dem meget. Man kan kende dem på de sorte vingeundersider og at vingerne virker meget afrundede i spidsen. De flyver konstant rundt lavt over vandoverflader og samler insekter op i en let og elegant flugt.

Forår og efterår dukker der ind i mellem nogle trækkende gæs op, især grågæs. Det sker også at en lille flok kanadagås viser sig (sort hals og hvid kind/hage, ryg nærmest som grågås) og sangsvaner mellemlander også (lidt over halvdelen af næbbet er flot knaldgult, modsat knopsvanen der har sort og orangerødt næb med stor, tydelig knop).

Ynglefugle:
Der yngler lille lappedykker 0-1 par, gråstrubet lapppedykker 1-3 par, rørhøg 0-1 par, grønbenet rørhøne 0-2 par, blishøne 4-8 par, vandrikse 0-2 par, knopsvane 1 par (hvis de får lov), grågås 0-2 par, gråand 1-4 par, taffeland 0-2 par, troldand 0-2 par, nattergal 0-1 par, sivsanger ?, rørsanger 5-10 par, rørspurv.

Brattingsborg Skov



Brattingsborg Skov er en særdeles interessant, privatejet skov.

Parker på P-pladsen lige før den gamle Godsinspektørbolig "Ørnslund"
Det er ikke tilladt at køre i bil gennem skoven, dog med undtagelse af maj og oktober måneder.

Færdsel må kun ske på skovvejene og kun til fods eller på cykel. Respekter skiltningen.

Gå ad vejen ca. 2 km mod stranden. Knap 300 m før stranden drejes til højre på kanten af en gammel stenalderhavskrænt.
Følg herefter den vej der går parallelt med kysten. Efter cirka 1,5 km passerer du et idyllisk, hvidt hus. Det er Jettehøj, bygget i 1855, står der på gavlen + FDS (Frederik Danneskjold-Samsøe). Forsæt forbi. Det er strækningen herfra og den næste cirka 1 km der normalt er bedst med mange forskellige slags småfugle.

Her ses stor flagspætte, halemejse, træløber, korttået træløber, dompap, kærnebider og forskellige slags sangere.

Herefter drejer vejen vinkelret mod nord (til højre) og man kommer ind i højstammet bøgeskov hvor der ikke er nær så mange fugle. Gå derfor i stedet cirka 500m tilbage mod øst. Her er der et kryds. Drej mod nord (nu til venstre). Første gang der kommer en skovvej - lige efter en stenkreds: "De 12 apostle"- skal man dreje til venstre ad denne.

Derved kommer man til en lille mose.

Her er der gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, vandrikse, skovsneppe, huldue, mange sangere, korttået træløber, rørspurv. Enkelte år kan du være heldig at høre pirol i de høje bøgetræer nær mosen. At se den kræver lidt held og meget tålmodighed.

Gå tilbage til skovvejen, og fortsæt mod nord. Snart kommer man forbi en plantning med Nobilis-graner, her vil der om vintereren holde mange dompapper til. Da der er en større åbning i skoven her, ser og hører man ofte skovens musvåger og ravne her.
Fortsæt forbi "Grevinde Henriettes Eg". Efter et par hundrede meter drejes til venstre ad skovvejen mod vest.
Undervejs passeres "Marys Ask". Ved næste T-kryds drejes til venstre mod syd. Nu går man i en rigtig højstammet bøgeskov. Om foråret synger bogfinkerne og gærdesmutterne her og måske er man heldig at høre pirolen. De år den er i skoven, er det her.

Lushavn


Fortsæt helt ned til stranden ved badehusene. Denne sydlige del mellem Vesborg og Lushage hedder: Lushavn

På stranden yngler Strandskade og Stor præstekrave, og i vinterhalvåret ligger der i hundredevis af ederfugle ude på vandet. Endvidere kan der være småflokke af Hvinand og Toppet skallesluger.

Fortsæt fx langs kysten mod øst (der er en sti oven for skrænten). I eftersommeren kan der her ses rastende Mudderklire og Stenvender.

Lushage


Når man når til skoven igen møder man grusvejen, der fører op til Ørnslund.
Man kan også fortsætte videre ad stien langs stranden mod øst, og efter et par hundrede meter nåes Lushage.

Her er der mange ederfugle helt ude ved SØ-hjørnet. I en kort periode i eftersommeren/efteråret raster her Mudderklire, Stenvender og Stenpikker.

Fortsæt mod nord ca. 1 km. Ved 1. markvej drejes til venstre ind mellem solbærmarker. Helt henne ved skoven, går markvejen mod nord. Efter ca. 400 m kan man dreje til venste ind i skoven og følge stierne mod vest, eller fortsætte videre mod nord til Hjalmargård. Gå til venstre ad grusvejen tilbage til Ørnslund.

Bemærk: En af de beskrevne ture findes i "Samsø Vandreture". Tur 6: Brattingsborg Skov - Lushageturen.
"Samsø Vandreture" er udgivet af Samsø Erhvervs- og Turistcenter, Samsø Kommune i samarbejde med Brattingsborg Gods og Samsø Naturskole (2010).

Grusgraven på heden, Trekanten



Midt på Samsø ligger plantagen "Trekanten" midt mellem vejene: Havvejen, Kanhave og Langørevej - nord for Kanhavekanalen og syd for Nordby Hede.
Inde midt i Trekanten er grusgraven, hvor firmaet "Samsø Sten og Grus" henter sten og sand op fra 10-15 m´s dybde og forarbejder materialet til forskellige produkter. Dagligt er der maskiner, der arbejder og en del lastbilkørsel.
De 3 ældste søer, hvor gravning er ophørt, ligger nu hen som herlige naturområder omkranset af sandede, lysåbne områder med lyng, fyr og birk.
 



Trekantområdet er oprindelig lynghede på gammel havbund. Området blev tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet.
I søerne yngler regelmæssigt gråand, blishøne og lille lappedykker.
I 2004 er følgende småfuglearter observeret ynglende: Hvid vipstjert, Hedelærke, Skovpiber, Rørsanger, Løvsanger, Gransanger, Gærdesanger, Tornsanger, Bogfinke og Tornirisk.

Adgangsforhold:
1. - fra Havvejen ad grusvej, som begynder lidt nord for 2. P-plads efter Kanhavekanalen.
2. - fra Kanhavevejen ad sti, som begynder ca. hvor den offentlige sti fra Stavns Fjord "rammer" landevejen lige efter svinget efter det sidste sommerhus øst for vejen mod Langør.


Østerhede/ Skovfogedhuset og Fårefolden


Østerhede er ca. 1/3 af Nordby Hede. Den øvrige del består af plantagen Trekanten med grusgraven og Mårup Skov.

Der er enkelte stier over heden, og disse udgår fra 2 stenter ca. halvvejs ude på Langørevejen.

Den fuglemæssige bedste tur udgår fra P-pladsen bag Skovfogedhuset.
Her starter en sti mærket med røde pile. Stien går mod øst gennem den lille skov, forbi Fårefolden og fortsætter langs heden på venste hånd og en græsningsfold på højre hånd.
Efter ca. 1 km passeres Armhoved, og stien fortsætte dels til Skansen på Lilleøre dels til Naturskolen.

Den første del af turen - i skoven og langs heden med blandet fyr og birk - hører fuglemæssigt til én af de bedre på Samsø, især forår og efterår.
Her raster og fouragerer småfuglene på træk:
Grønsisken, Gråsisken, Stillits, Fuglekonge, Halemejse, Sangdrossel, Gransanger, Løvsanger, Munk, Gærdesanger, Skovsanger, Grå og Broget fluesnapper, Rødstjert, Skovpiber. Flere af arterne yngler også i området.





Østerhede

Møgelmosen



Møgelmosen er normalt et fantastisk sted at komme, men desværre er drænet fra mosen blevet forbedret, så den nu er væsenligt forringet som fuglelokalitet. En kedelig forskel i forhold til for få år tilbage.

Dræningen foretages, for at der kan komme græsning noget tidligere end ellers. Græsningen er en forudsætning for at strandmosen kan bevare sin tiltrækningskraft på især ynglende fugle (grå-, ske-, krik- og atlingænder, blishøns, rødben, viber og strandskader) samt rastende gravænder, troldænder, grågæs, knarænder, pibeænder, strandskader m.m. MEN - ynglefuglene har behov for mere vand for at kunne klare sig.

Til trods for dette er det stadig et godt sted at besøge om foråret, men det vil være en væsentlig kortere periode i disse år, ligesom der sandsynligvis kun vil yngle få - eller måske slet ingen - andefugle der. Du kan få nogle fantastiske oplevelser på stedet. Det er en ægte eftermiddags- og aftenlokalitet. Morgen og formiddag er der modlys.

Man kommer til Møgelmosen ved i Pillemark at dreje til venstre ad Tranemosevej. Efter 1 km passerers Tranemosen (se denne). Efter endnu en lille km drejer vejen skarpt til venstre("Vesterløkken") - hold til højre, skilt:Til Stranden. Parker på P-plads ved stranden. Gå ad mark vej ca. 1 km mod nord.
Man kan også køre til Møgelmosens nordlige del, men markvejen kan være ret vanskelig i fugtige perioder om foråret. I den nordlige del af Tanderup drejes mod vest ad Storgyde og kort efter til højre ad Ringebjergvej. Kør ca. 2 km - Møgelmosen ligger på venstre hånd lige før stranden.


MØGELMOSEN TIL OG MED 2001:
Møgelmosen er, lige som Kragemosen et vådt område der er opstået ved at havet har skyllet en vold af materiale op. Inde bag ved er der herefter kommet til at stå vand.

Møgelmosen tørrer mere eller mindre ud hver sommer og bliver i stedet til græsning. Denne kombination af vegatation og oversvømmelser giver nogle af de bedst tænkelige vilkår for en stor mængde fugle.

Marts - april - maj
Om foråret, hvor der altid er en del vand efter vinteren, er her et rigt fugleliv. Her ses lille lappedykker 1-2, knopsvane 2, grågås 4, gråand 10, krikand 15, pibeand 10, spidsand 4, knarand 3, atlingand 4, grønbenet rørhøne 2, blishøne 25, strandskade 4, stor præstekrave 2, dobbeltbekkasin 10, rødben 4, vibe 6, sanglærke 10, engpiber 6, hvid vipstjert 4, stær 50

Besser Rev


Besser Rev er enestående i Danmark.
Besser Rev er Danmarks længste oversøiske rev på godt 5½ km.

Besser Rev er et sand- og stenrev opbygget af materialer fra området ved Stenskov, Hønsepold og selve Stavns Fjord i slutningen af Stenalderhavtiden (Littorinatiden) for ca. 7000 år siden.

Revets eksistens er stabil grundet en konstant nord/sydgående strøm.
Selve beliggenheden og udseendet af Besser Rev kan være ustabil afhængig af tidevand og kraftigt højvande i forbindelse stormvejr.

Således kan Draget i perioder være uden vand, og i andre perioder kan der løbe en stærk og dyb vandstrøm igennem. 

Især i vinterhalvåret er det vigtigt at undersøge tidevandstabellen, inden man begiver sig ud på revet. Oplysninger kan fås på Samsø Naturskole og hos DMI/vandstand-Ballen. 

Besser Rev



DRAGET (fra P-plads til Hegnet). Kort tid efter man er startet på turen ud ad Besser Rev, passeres flere buske af hybenrose. Her er der især om efteråret en del fouragerende småfugle, fx Grønirisk, Tornirisk, Rørspurv og Gulspurv. Langs stien raster engpibere. Før fiskernes bådeplads bør man stoppe op og kigge ud over bugten mod vest, som hedder Bolbro Sand. Her ses næsten altid fugle. Rødben, Alm. Ryle og om efteråret hjejler og splitterner. Senere vil der både være pibeænder og gråænder, og fra beg. af oktober vil der ofte være mørkbuget knortegæs her. Hver vinter siden 2001 har en Sortbuget knortegås fourageret på det lave vand sammen med flokken af mørkbugede knortegæs.


Andet gode område på den først del af revet at se fugle, er umiddelbart efter fiskernes oplagsplads med både og fiskeredskaber og så ud mod Draget. Her ses der tit strandskader, ryler, hjejler, ederfugle, skarver og måger. Især vadefuglene er spændende i vinterperioden: Islandsk rødben, Alm. ryle, Stenvender og Sortgrå ryle.

På den anden side af Draget vil det efter et par hundrede meter være en god ide at stoppe op og kikke ud over Østerfjorden. Her vil der i løbet af efterår og vinter være en hel del ederfugle, hvinænder og toppede skallesluger.

Efter ca. 1 km passeres Hegnet. Herude støder man i vinterhalvåret tit på rastende skærpibere. Efter yderligere 1 km kommer man til:

Albuen


I bugten ind mod fjorden ligger der ofte meget tang, så her er næsten altid vadefugle (og måske rav). På strandengen nord for kan der raste både Dobbeltbekkasin og Enkeltbekkasin. På selve revet vil der ofte i de første vintermåneder raste både bjergirisk og Snespurv.

Går turen videre er vandringen mere letgået, idet man nu går på græssti. Igen træffer man på fouragerende grønirisker og rastende engpibere.

Hønsepold



Efter ca. 3 km når man til bakken HØNSEPOLD.
Oppe fra toppen, i 10 m`s højde, har man en fantastisk udsigt ud over store dele af Stavns Fjord.
De fleste fugle vil være på Kolderne og på nogle små stenholme lidt længere mod NØ, men allerflest på de lavvande eller tørlagte områder imellem stenholmene, både vadefugle, ænder og gæs. Mørkbuget knortegås, Ederfugl, Hvinand,Pibeand, Gråand, Stor regnspove, Rødben, Alm. ryle, Strandhjejle og Strandskade m.m.

Er vejret godt og konditionen i orden bør man gå de sidste 2 km helt ud til spidsen af Besser Rev. I de lavvandede områder omkring hagerne står der ofte vadefugle.
Men området ude på den nordlige del af Besser Rev er imponerende , en fantastisk strandoverdrevsflora og skansevolde fra Englandskrigen 1801 - 1814.
Helt ude på spidsen af Besser Rev er der et flot kig over mod Kyholm og Lindholm. I dette område ligger der sidst på vinteren ofte Havlit og Tejst.


Hønsepold, udsigt mod nord

Stavns Fjord øst for Brokold og Eskeholm


Gå ud fra P-pladsen ved Besser Rev. Følg stien mod vest og gå rundt om pynten, hvor der ligger mindre både og skydepramme. Følg fjordkysten et par hundrede meter mod syd.
Her er en lille bakke, hvorfra der med kikkert og teleskop er fin oversigt over det lave vand omkring Brokold og Eskeholm.

Men kun ved lavvande. Tjek DMI vandstand for Ballen.


Brokold og Eskeholm er to af de mindre holme i Stavns Fjord, begge privatejede og fredede. Adgang er ikke tilladt.
Begge holme ligger i den sydøstlige, lavvandede del af fjorden.
Man kan komme til området syd for de to holme ved fra Besser at køre mod Besser Rev (følg skiltningen). Parker på P-pladsen ved hegnet og informationstavlen.
Gå ad markvejen/stien mod vest et par hundrede meter. Derefter drejer stien mod syd og man kan følge den 2-300 meter yderligere.
Herfra er der et meget fint udsyn over de lavvande områder først mod Brokold (den nærmeste og mindste) senere mod Eskeholm.

Inden man går ud ad markvejen, er det en god ide - især først på dagen - at bruge en lille 1/2 times tid på at gå ud ad Besser rev til Draget. Der er, særlig om efteråret, en hel del småfugle i og omkring rosenbuskene og i tang og sten langs stranden (pibere, vipstjerter og irisker). Ude ved selve Draget er der som oftest rastende og fouragerende vadefugle.

Egholm og Sværm



Parker på den store P-plads lige syd for Kanhavekanalen. Følg kanalen mod øst til diget langs Stavns Fjord. Her er der et fint kig ud over det lavvandede område mellem diget og holmen Egholm - her er næsten altid fugle, især ved lavvande. Endvidere er det bedst sidst på dagen i medlys. Hvis man følger den offentlige sti mod syd, har man et fremragende udsyn over det ligeledes lavvande fjordområde mod holmen Sværm.

Sværm



Man kan også køre ad landevejen en lille km syd på fra Kanhavekanalen. Her er der en P-plads, hvorfra der går en markvej ned til Stavns Fjord, og udsigten til Sværm ses på billedet.
Sværm er den eneste holm i Stavns Fjord, hvor der er offentlig adgang, undtagen i fuglenes yngletid fra 1. april - 15. juli. Følg anvisningerne på skiltene.